Af Lasse Yde Hegnet
En helt ny fodboldpodcast har set dagens lys. Sådan her har du aldrig hørt om fodbold før.
Fodboldpodcastene i det danske mediebillede handler om professionelle klubber med deres evindelige kampanalyser, transfers, trænerfyringer, og geopolitiske betydning. Denne podcast går med ind i omklædningsrummet og tæt på det som de andre er drevet af, men ikke taler om – kærligheden og glæden ved fodbold.
Her er historien bag Togtet.
Jeg fik nok.
Det er ikke helt til at pege på hvornår det skete. At det simpelthen blev for meget. At glæden ved noget af det der har fyldt mest i mit liv og været en kæmpe del af min identitet, forsvandt.
Det kom som de fleste forandringer. Hen ad vejen, snigende. Det startede med at jeg mistede interessen for mit engelske yndlingshold, Norwich City, som jeg troligt havde fulgt siden 7-års alderen. Det har været omkring år 2015-16 stykker. Også her holdt det op med at betyde meget for mig at se engelske og europæiske kampe i tv, på barer eller hjemme hos venner for andet end selskabet (og de velsmagende, medfølgende øl).
Her var det også begyndt, det som nu er blevet for meget.
- De udenlandske ejerskaber af fodboldklubber som transformerer lokale fodboldklubber til rendyrkede forretninger, og fodbolden til et (endnu større) produkt.
- Bettingselskabernes store betydning for netop de forretninger, hvor flere og flere penge flyder ind, og behovet for at følge med (og manglen på mod til at sige fra), får de danske topklubber til at skubbe pengespil direkte op i hovedet på børn og unge – på deres trøjer, i deres kampagner, og ved at se en fodboldkamp. På både skærm og stadion.
- Fodbolden handler mere om handel med spillere end resultater. I hvert fald økonomisk er det langt vigtigere for eksistensen af de fleste fodboldklubber at sælge spillere. Gerne hurtigt og så stor profit som muligt. Samtidig er interessen så stor at mediernes fokus på transfers at det drukner samtalen i lort. Lort i form af ren spekulation og rygtesnak.
Det væltede nok endegyldigt da min egen hjerteklub, AaB, blev ramt af punkt 1 og 3, samtidig med at Mr Green sneg sig ind på nakken af spillernes trøjer. En strategi med fokus på transfers smadrede kulturen og spillertruppen i klubben, så den balancerede på kanten af loven og skubbede sig selv til nedrykning. Som kontrastyring dukkede en udenlandsk ejer op med flotte ord og en plan om at tjene boksen på spillerudvikling og efterfølgende salg. Pludselig gik pengene ikke engang til klubben længere.
Og så rykkede klubben ned igen. For anden gang på tre år. Ned i 1. division der nu er navngivet efter et bettingfirma med forbindelse til den russiske mafia.
Og det blev det endelige skub til at vende professionel fodbold ryggen og gå et andet sted hen for at (gen)finde glæden ved fodbold.
Rend mig i røven, Bettina Liga. Rend mig i røven, moderne fodbold.
Et skib sættes i søen.
I løbet af 2024 blev det klart at jeg skulle flytte til Bornholm. En landsdel med stor fodboldkærlighed og markante fodboldpersonligheder som Claus Steinlein og Allan Kuhn. Men også en landsdel som højest har været i 2. division. Og hvis klub på højeste niveau spiller i Københavnsserien – Danmarks sjettehøjeste niveau.
Ideen gav sig selv – følg den bedste af klubberne. Her er spillere der er enormt dedikerede og rejser 10-12 timer hver anden weekend for at spille udekamp, uden anden løn end glæden, oplevelserne og sammenholdet.
Til at starte med troede jeg det skulle være Nexø Boldklub Bornholm som skulle være genstand for rejsen. I mellemtiden var det lokale hold, Viking/RIK fra Rønne også rykket op i Københavnsserien, og så blev det selvfølgelig dem. Et par uger før turneringen gik jeg i gang. Først spurgte jeg to gode venner med journalistisk næse og fodboldglæde – begge elskede ideen, og jeg turde fortsætte. Dernæst ringede jeg til træneren for Viking/RIK og spurgte om han og holdet ville have en snushane med på sidelinjen gennem den kommende sæson.
Det ville Viking/RIK gerne.
Og med klubben som indgangsvinkel til et lokalsamfund kastede jeg mig ud på noget som ikke kan betegnes som en rejse, men slet og ret et togt. For at få noget med hjem og med den klare ramme som en enkelt sæson er. Og jeg startede på Rønne Nord Stadion til en træningskamp mod Karlslunde.
Togtet havde lagt fra land.
“Hvorfor i alverden gør du det?“
Siden har folkene i klubben lært mig at kende – og vice versa. Formanden som til kampen mod Karlslunde stod på den modsatte langside i en Liverpooltrøje og forekom lidt utilnærmelig (det er Carsten ikke). Træneren der er lige så lokal og lun som en frisk røget sild. Og så småt også spillerne, de frivillige og Bornholms fodboldinteresserede.
Målet er som sagt at genfinde glæden ved fodbold gennem andres glæde og engagement på et niveau hvor der ikke kommer penge igen.
Drømmen er også at portrættere en fodboldklub og en række mennesker som elsker fodbolden og er engageret i den. anset om det handler om at grille pølser, udvikle spillere, vinde kampe, skabe fritidstilbud eller vaske tøj.
Jeg fornemmer at Viking/RIK allerede er stolte af podcasten. Til sæsonens anden hjemmekamp mod Fremad Valby stod jeg i et af klubbens omklædningsrum og fumlede med mit optageudstyr da en mand kom ind og fortalte han havde lyttet og syntes podcasten var fed. Med den største undren spurgte han mig så:
“Hvorfor i alverden gør du det?”
Lige der spejlede han min egen søgen med det eneste spørgsmål som jeg bør stille folk i mine interviews, men ikke har gjort endnu.
Mit svar var:
“Fordi det er sjovt.”
Tag med
Nu står Togtet klar med sine første 11 udsendelser. De første 11 spillere i en trup der skal tage kampen op mod moderne fodbolds hold. Togtets trup består af samtaler, kampreportager, optakter og nedtakter. I blandt er der nogle som er famlende. Nogen er decideret geniale. Kendetegnende for dem alle er passionen for fodbold. Fri for for udenlandske ejere, betting og transfers.
Der kommer kun flere til, og de bliver kun bedre som konceptet finder sine fødder.
Kom med og genfind glæden ved fodbold.