Om mig
Hvem er jeg?
Jeg hedder Lasse Yde Hegnet og arbejder som journalist, forfatter og podcastproducent med base i Rønne.
Mit arbejde kredser om kultur, historie og politik – med særlig interesse for temaerne fodbold, Cuba, Aalborg, Bornholm, poesi, maskulinitet og Latinamerika Jeg er optaget af at fortælle historier, der ikke altid får plads i de store medier, og som insisterer på både dybde og perspektiv.
Til daglig er arbejder jeg hos DR, men når jeg laver noget selv kommer det ud gennem Mediet af 26. juli, hvor jeg har produceret en række podcasts – herunder Det Andet Amerika, der siden 2020 har givet danske lyttere adgang til Latinamerikas rige kultur- og idéverden gennem interviews, reportage og analyse. Ny skud på stammen er fodboldpodcastene Den 13. Mand om AaB og Togtet der er leder efter den ægte fodbold ved at følge Viking-RIK i sæsonen 2025-26
Som forfatter har jeg skrevet og udgivet bøger – mest poesi, senest Enkle Vers af Cubas landsfader Jsoé Martí. Jeg har også været vært og tilrettelægger på flere dokumentariske podcastserier – herunder Latinamerika i Dag (24Syv) og Er Vi Der Snart? (Aarhus Universitet).
Mit arbejde er drevet af nysgerrighed, et ønske om at skabe plads til flere stemmer – og en tro på, at journalistik og fortælling stadig gør en forskel.
Mine ydelser
Jeg arbejder med fortælling i flere former – lyd, ord og samtale.
Det handler ikke om at larme mest, men om at ramme rigtigt. Her er, hvad jeg tilbyder: