Udgivet 19. juni 2025 – Af Mikkel Ottesen Lønstrup og Lasse Yde Hegnet.
Hør som podcast her: Listen to “#4 – Ein Lösung afvist” on Spreaker.
Indtil for et døgn siden hed dette indlæg i bloggen “Købstilbud afslået: Break Even er ikke nok for SSE22”.
Det gjorde det, fordi de tyskere ejere af AaB med tavshed indirekte havde afvist et købstilbud på op til potentielt mere end 60 millioner kroner fra en bred kreds af investorer med nordjyske rødder.
Et tilbud, der ville kunne sende tyskerne ud af magtens centrum i AaB uden økonomisk tab og – hvis man medregner honorarer og andre indtægter – endda med et overskud på deres samlede indsats i Aalborg.
Men efter vi begyndte at spørge ind til det afviste købstilbud og lod SSE-toppen vide, at der kom en artikel om emnet, har de nordjyske investorer pludselig fået en henvendelse fra Tyskland med et ønske om at skrive under på en fortrolighedserklæring. En såkaldt “NDA” – non disclosure agreement.
Sådan en erklæring forhindrer utætheder i erhvervssammenhænge, hvor der er brug for diskretion – eksempelvis ved større samarbejder, fusioner og virksomhedshandler.
Men de kan også bruges rent taktisk for at sikre kontrol, når der hos en modpart man dybest set ikke ønsker at samarbejde med, findes et niveau af åbenhed og kommunikation, som man ikke bryder sig om.
Om den fortrolighedserklæring SSE22 har bedt investorkredsen om at indgå skal bruges til at sikre faktiske forhandlinger og ro til at skabe en overdragelse af magten i klubben – eller om den er et tidskøbende redskab, der blot skal holde fans og sponsorer i skak ved at forhindre, at det bliver offentligt kendt, at det nordjyske købstilbud, der sikrede tyskerne break even, de facto var blevet afvist, vides naturligvis ikke i dette sekund.
Fortrolighedserklæringen gør formentlig vores betingelser for at få indsigt vanskeligere eller umulig, men heldigvis er det jo ikke os, der er ved at underskrive en tavshedskontrakt med tyskerne, så vi kan i det mindste fortælle hvad vi nåede at finde ud af, inden erklæringen kom på bordet.
Generalforsamling i uvidenhed
Der er lagt op til, at der i overmorgen – 2/7 2025 – skal afholdes generalforsamling i den børsnoterede virksomhed AaB A/S i en situation, hvor store dele af aktionærerne og dele af bestyrelsen end ikke er orienterede om, at der er et aktivt købstilbud på bordet.
Godt nok ikke et købstilbud på AaB A/S, men på det bagvedliggende selskab, SSE22.
Den mørklægning ønsker vi at forhindre, for der er raslet nok skeletter ud af skabet, der har været tilstrækkeligt med halve sandheder og fordækte motiver.
Den eneste måde at sikre en farbar vej frem for AaB er fuld og aldeles åbenhed; koste hvad det koste vil.
Derfor beskriver vi her forløbet:
Vi fik for et par uger siden detaljeret kendskab til tilbuddets karakter og kommunikationen omkring det.
Selv om vi er bekendte med store dele af personkredsen i gruppen, der har kastet sit bud i sagen ringen, har vi valgt ikke at fremføre navne i denne artikel – for at sikre, at de kilder, der har delt deres viden med os, ikke bliver identificerede.
Men vi har dokumentation i form af kopier af mails og andre digitale udvekslinger af oplysninger. Og hvis det bliver nødvendigt, kan vi fremlægge de dele, der beviser, at vores oplysninger er korrekte.
Allerede midt i juni tikkede et bud på den tyske andel af SSE22 ind i Tyskland – til en samlet potentiel værdi på op til +60 millioner kroner. Et tilbud, der kunne løse de gordiske tyske knuder og sende AaB’s ejere hjem over grænsen med deres penge i behold.
Det fremstår som et generøst tilbud, vanrøgten af klubben og dens faldende værdi taget i betragtning.
Men tilbuddet så ikke ud til at have en kinamands chance for at blive vekslet til en handel, for det indeholder en deadline, som SSE22 selv sagde, de ikke ville respektere.
Tilbuddet står til udløb i morgen, tirsdag 1/7 2025. Og det eneste svar investorgruppen i første omgang fik, var: den deadline vil vi ikke imødekomme.
Dermed var tilbuddet i praksis afslået.
En taktisk ændring i overtiden
SSE22 angav som årsag til afvisningen, at de ikke havde planlagt møder i ejerkredsen, og at nogle af ejerne iøvrigt var i USA.
Med andre ord afviste man altså dialog med lavpraktiske bortforklaringer og udfordringer, der uden tvivl kunne være løst, hvis der var vilje til og interesse for det.
Da vi fik indblik i den passive afvisning af tilbuddet, rakte vi ud til personer i SSE22’s inderkreds for at spørge til tilbuddets eksistens og skæbne.
Det kom der endog meget behagelige og imødekommende samtaler ud af, som dog blev afrundet med en bestemt opfordring til at lade sagen ligge for ikke “puste yderligere til ilden”.
Oversat til jævnt dansk ønskede SSE22 at kunne afholde generalforsamling i fred og ro uden råbende fans udenfor og ballade blandt aktionærerne. Et scenarie, der risikerede at blive ødelagt, hvis det kom for dagens lys, at de havde sagt nej til at fortrække fra AaB, selv om de kunne få alle deres penge med hjem til Tyskland.
Under 12 timer efter vi gjorde det klart for personer på indersiden af SSE22, at vi havde tænkt os at publicere artiklen, kom der pludselig en ny mail til investorgruppen.
En mail med et juridisk krav om fremtidig tavshed, hvis samtalerne skulle fortsætte.
Og der står vi så i dag – på kanten af den ekstraordinære generalforsamling. Med det, der nu i hvert fald på papiret er et aktivt købstilbud.
Profit eller ansigtstab
I forsøget på at forstå, hvorfor den hårdt plagede og stærkt kritiserede tyske ejerkreds ikke bare siger ja tak og stikker af, skal vi først konstatere, at SSE22 har sagt to forskellige ting offentligt og bag lukkede døre.
I adskillige udtalelser siden protesterne mod ejerskabet begyndte, har tyskerne afvist, at de skulle have interesse i at sælge.
Men direkte adspurgt af potentielle købere, har man signaleret, at SSE22 var villige til at høre på bud fra seriøse købere.
Det ville alle dage være økonomisk naivt at indrømme offentligt, at man leder efter en køber, så vi må gå ud fra, at SSE22 gerne sælger til den rigtige pris.
På baggrund af vores indsigt i købstilbuddet kan vi konstatere, at break even – i hvert fald indtil for et døgn siden – ikke så ud til at være nok til at frikøbe AaB.
Der skal mere til – enten fordi investorerne bag SSE22 ikke vil acceptere andet, end profit på casen, eller fordi ejerkredsen ganske enkelt føler, at man taber for meget ansigt og hæmmer sine fremtidige muligheder for at agere på det internationale marked, hvis de trækker sig uden at tjene mønt på det.
Forhalingen skader AaB
Det faktum, at der ikke allerede er forhandlinger i gang – tilbuddet kom trods alt for to uger siden – fastholder uanset de seneste dages begivenheder AaB i en usikker situation, hvor ingen helt ved hvem der bestemmer – om det er den lokale ledelse på Hornevej, eller om det er den tyske majoritetsejer.
Svaret er naturligvis givet, selvom der skulle komme en ny formand på den ektraordinære generalforsamling i morgen, så vil det altid være majoritetsejeren, der har det sidste ord.
Hvis ejerskabet på den en side vælger at sælge til slut, vil forhalingen forhindre en ny ledelse og investorer i at udrulle en strategi og en transferplan – og dermed gøre det vanskeligt at købe de nødvendige spillere for at sikre, at AaB kan være konkurrencedygtig i toppen af 1. division, og ikke risikerer at tage rutsjebanen ned i 2. division.
Hvis SSE22 på den anden side bliver siddende som ejere under den nuværende model med et slags “falsk lokalt selvstyre”, er forhalingen med til at skræmme potentielle sportschefer og træneremner væk fra klubben, der altså bliver fastholdt i en låst situation, der ikke gavner nogen. Heller ikke SSE22. Og da slet ikke AaB.
Nødudgangen står åben
Tilbuddet fra den nordjyske investorkreds er ganske klogt sat sammen, og går i sin enkelthed ud på ikke at erhverve AaB-aktier, men at købe den del af SSE22, som der ikke er danske penge i – hvilket svarer til 75% af virksomheden.
Tilbuddet er i første omgang begrænset til 55% af SSE22 af lovtekniske årsager, for på den måde har man ikke budt på en majoritetsandel i AaB og behøver dermed ikke at følge de stramme regler, der følger med sådan et bud.
Og det er samme “kattelem” SSE22 benytter sig af i forhold til ikke at fortælle de øvrige ejere – og bestyrelsen – om buddet.
Men i samtalerne omkring købstilbuddet har vi forstået, at det gjort klart, at investorgruppen vil købe det tyske ejerskab helt ud.
Dermed kan man også sagtens argumentere for, at SSE22’s tavshed overfor omverdenen kan være i strid med gældende love og regler for børsnoterede virksomheder.
Det er en særligt snedig konstruktion at byde på SSE22 i stedet for at byde på AaB A/S, da det pga. SSE22 og AaBs sammenfiltring vil være umådeligt kompliceret at købe Hamburg-ejerne direkte ud af AaB.
Til gengæld kan de direkte købes ud af SSE22 uden større komplikationer. Især da hvis de danskere medejere af SSE22 vil spille bold med de nye investorer.
Så kan AaB potentielt ende i endog meget stærke og trygge hænder i et bredt funderet ejerskab.
I de kommende uger vil det blive afsløret, om ønsket om en fortrolighedserklæring munder ud i egentlige forhandlinger, eller om den blot var et – nu forfejlet – forsøg på ikke at gøre købstilbudet kendt før generalforsamlingen.
Men vores analyse er, at det nok snarere er sidstenævnte motivation, der har fået tyskerne til at forfatte en mail i sidste øjeblik. Og at den tyske ledelse af AaB igen vil vise sig villige til at gamble med Nordjyllands største kulturinstitution og dens mulighed for at kunne vriste sig fri af den ulykkelige situation den står i.
Et langt bittert slutspil
Eftersom den investorgruppe, der står klar i kulissen, har gjort det klart, at de ikke kommer med flere tilbud efter dette, kan det ende med en lang og pinefuld æra i AaB uden afklaring og positive perspektiver.
Den nuværende løsning – med en de facto fortsat styring fra Hamburg, i fremtiden blot udført af folk med dansk pas – er det stik modsatte af det, der potentielt kunne være en vej frem mod en opløsning af den nuværende konflikt.
Løsningen vi får rullet ud på den kommende generalforsamling, hvor SSE22 i fremtiden blot vil gemme sig, men fortsat kontrollerer alt, har ikke nogen happy ending.
For den er ikke en løsning. Den er et plaster på et åbent benbrud.
Det ender galt. For alle parter.
Forza de Røde! Altid for Aalborg.